LLæs mere på¨: www.komvidere.blogspot.com 

“Jeg valgte at gå om bord for 50 år siden og har aldrig fortrudt det, og jeg ser frem til mange gode år sammen med jer i vores gamle, men alligevel unge parti. Socialdemokratiet,” sagde han.

Generationsskiftet i S har været et løbende tema på kongressen. Det er blevet flettet ind i både taler og kommentarer.  Helle Thorning-Schmidt har med en ideologisk drejning taget et opgør mod den gamle firebande bestående af de tidligere partiformænd Svend Auken, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft og Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard.  

Poul Nyrup Rasmussen lagde i sin afskedstale vægt på, at Socialdemokratiet er alt det, som man ikke kan veje eller måle. Alt det immaterielle i hverdagen. Og var dermed til at tegne den linje, der har præget kongressen. At Socialdemokratiet skal være det parti i Danmark, der skaber et godt sundhedsvæsen.  Og som vil have fællesskabet tilbage.

Nathalie Ostrynski

I dag er han så rutineret, at selv den pakke Rittersport han er i færd med at åbne, har en rød indpakning.  Der er pause på kongressen, og refleksionerne over Helle Thornings tale blander sig med den svage kaffeduft i salen.

“Jeg var meget enig med hende i visionerne. Vi skal være et parti, der står for velfærd og miljø. Hun kom ikke voldsomt meget ind på uddannelsespolitikken, men hun nævnte den da,” siger han.

Ove Hansen er overbevist om, at socialdemokraterne kan vinde næste valg. Ikke kun på grund af partiets politik.  Det er ligeså meget det nye støtteparti SF, der får ham til at se på én med insisterende øjne, når han taler om den kommende sejr.

“Vi har en troværdig samarbejdspartner i SF, og Villy er god til medierne. De har ligget langt fra os på den økonomiske politik, men nu har de rykket sig. Jeg håber på, at vi i dag får formuleret et klart budskab til vælgerne, så de ved, hvad vi står for,” siger han.

Socialdemokratiet har altid været en kamporganisation, og vil altid være det, forklarer Ove Hansen, når han skal svare på, om det er let at være socialdemokrat i dag.

“Den socialdemokratiske sjæl handler om velfærd. Foghs politik er gammeldags. Den handler kun om privatiseringer, og det kan man ikke basere en ideologi på. Privatiseringer kan bruge som et redskab.

Opgangstiderne er ved at være ovre, og nu kommer der en tid, hvor man har brug for fællesskab. Folk har tidligere haft det godt, men nu ser vi, at Foghs politik ikke længere duer. Nu er der plads til nye reformer,” siger Ove Hansen, og brækker det første stykke af Rittersporten i den røde indpakning.

Nathalie Ostrynski

“Danmark har haft syv år med Anders Fogh. Vi har ikke råd til syv år med Lars Løkke.” Det er ham, hun angriber. Regeringens nye generation. Det er ham, der har fremlagt regeringens finanslovsforslag, som giver skattelettelser til næste år. Det er ham, der skal forsøge at få finansloven i hus, alt i mens Dansk Folkeparti kører sit eget løb, og kræver udlændingepolitikken afklaret, allerede inden forhandlingerne går i gang.

Helle Thorning-Schmidt har åbenlyst kastet sig over et af regeringens svageste led (måske bortset fra Birthe Rønn Hornbech) med sine angreb på Lars Løkke Rasmussen. Hans bilagssag er stadig ikke glemt, og det udnytter Socialdemokraternes leder i sin tale.

Henrik Hoffmann-Hansen

Kongressen er en fest, men de foregående år har det været så som så med feststemningen. Det bliver måske bedre i år, hvor meningsmålingerne for gørste gang i lang tid giver lidt medvind, og hvor partiledelsen har præsenteret et nyt ideologisk program, som klart peger til venstre. Mere trivsel i familien, slut med udliciteringer og flere penge til sygehusene, lyder parolerne.

Det Socialdemokratiet classic – eller rettere genåbningen af Den Røde Skole.

Henrik Hoffmann-Hansen

Politisk redaktør, Kristeligt Dagblad

15.9-17.9 www.grundtvigs.dk Grundtvigs Højskole i Hillerød

15.9.2008 - 17.9.2008
	Radikalisering, polarisering og marginalisering er emner, som løbende dukker op i den offentlige debat, og noget som socialpædagoger, lærere, undervisere og integrationskonsulenter af og til må tage stilling til, når de arbejder med unge. Derfor inviterer vi til et tredages seminar med spændende oplæg, gruppediskussioner, workshops, konflikthåndtering og networking. Vi slutter seminaret af med en politisk debat, hvor panelet består af Karen Ellemann (V) (ikke bekræftet), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Manu Sareen (R). Seminaret henvender sig primært til landets uddannelsesinstitutioner, socialpædagoger, integrationskonsulenter, ungdomsvejledere, SSP-medarbejdere, boligforeninger, embedsmænd og politikere. Man får mulighed for at stille fremadrettede og kritiske spørgsmål om problemstillinger, som har direkte betydning for ens arbejde, og efter tre dage med oplæg, diskussioner og udveksling af professionel erfaring vil deltagerne være bedre klædt på til at arbejde med problemstillingen. Seminaret er blevet til i samarbejde mellem Grundtvigs Højskole, Muslimernes Fællesråd og Politiets Efterretningstjeneste. Program Mandag 15. september 09.00-09.30 Ankomst: Morgenmad og kaffe/te. 09.30-10.00 Velkomst Ved Søren Lerche og Asmat Mojaddedi 10.00-11.00 Hvad er radikalisering? Ved Anja Dalgaard-Nielsen (PET) 11.15-12.00 Spørgsmål og debat: Hvad er radikalisering? 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.00 Konflikthåndtering Ved Asad Ahmad. 14.15-16.00 Workshop: Hvordan og hvornår kan der gribes ind. Konflikthåndtering ved Asad Ahmad. Deltagere byder ind med egne erfaringer. 16.15-17.00 Deltagerne fremlægger fra workshoppen. 17.30-18.30 Aftensmad, networking og opsamling. Tirsdag 16. september 9.00-9.30 Ankomst: Morgenmad og kaffe/te. 9.30-10.00 Godmorgen Ved Søren Lerche og Adbul Wahid Pedersen 10.00-12.00 Ét folk, ét land, én kultur – højrefløjens ”danskhed” på vej mod uforsonlig racisme? Ved Rene Karpantschof. 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.00 Islam og radikalisering? Ved Abdul Wahid Pedersen og Muhammad Hee. 14.00-15.00 Marginaliserede unge i en brydningstid – kriminalitet eller islamisme. Ved Khalid Al-Subeihi. 15.30-17.00 Workshop: Kursisternes erfaringer med polarisering? Hvordan øges de unges kritiske stillingstagen til radikalisering?Hvordan sætter man radikalisering til debat? Hvordan etableres der en åben diskussion? 17.30-18.30: Aftensmad, networking og opsamling. Onsdag 17. september 09.00-09.30 Ankomst: Morgenmad og kaffe/te. 09.30-10.00 Godmorgen Ved Søren Lerche og Ismail Gögenur 10.00-10.30 Integrationsministeriet fortæller om deres nye tiltag mod radikalisering. Birgitte Degnegaard 10.45-12.00 Dilemmaer og handlemuligheder? Tallat Shakoor 11.15-12.00 Spørgsmål og debat: Dilemmaer og handlemuligheder? 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.00 Hvordan kan kulturmødet lykkes? Ved Lise W. Egholm 14.00-14.45 Walk & Talk: Hvordan kan kulturmødet lykkes i min praksis? 15.00-16.00 Spørgsmål og debat: Hvilket ansvar har de professionelle? Birgitte Degnegaard, Tallat Shakoor, Lise W. Egholm. 17.30-18.30 Aftensmad, networking og opsamling. 19.00-20.00 Radikalisering – Hvordan og hvornår kan man gribe ind?Ved Karen Ellemann (V) (ikke bekræftet), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Manu Sareen (R) 20.00-21.00 Spørgsmål og debat		Medvirkende: OPLÆGSHOLDERE Abdul Wahid Pedersen, Muslimernes Fællesråd Anja Dalgaard-Nielsen, Chef for afdelingen for forebyggende sikkerhed, PET Asad Ahmad, Pædagogisk konsulent i Københavns Kommune. Arbejder bl.a. med konflikthåndtering. Birgitte Degnegaard Integrationsministeriet Rene Karpantschof, Post.doc. Sociologisk Institut, KU. Khalid Al-Subeihi, Formand for Fædregruppen på Nørrebro. Konfliktløser og kriminalitetsforebygger. Tallat Shakoor, Religionssociolog, Center for Ungdomsforskning. DPU. Lise W. Egholm, Skoleleder, Rådmandsgades Skole. Forfatter til bogen “Min blå sofa”. Mohammed Hee, Tidl. medlem af Hizb ut-Tahrir. DEBAT PANEL  Karen Ellemann (V), Manu Sareen (R), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø). KURSUSANSVARLIG Søren Lerche Grundtvigs Højskole Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød. Tlf. 50 48 81 92 sorenlerche@gmail.com Undervisere: Søren Lerche

]]> http://politik.eftertanke.dk/2008/08/01/radikalisering-hvordan-og-hvornar-kan-man-gribe-ind/feed/ 6 http://politik.eftertanke.dk/2008/06/25/det-en-ommer-helmuth-nyborg/ http://politik.eftertanke.dk/2008/06/25/det-en-ommer-helmuth-nyborg/#comments Wed, 25 Jun 2008 02:08:02 +0000 grundtvigs http://politik.eftertanke.dk/2008/06/25/det-en-ommer-helmuth-nyborg/ Af Asem EL-Ghiouane, 18-årig student fra Ørestad Gymnasium – og Muslim.

“Hold da helt ferie” vil mange sige efter den undersøgelse , der konkluderer, at jo mere religiøs man er, des lavere er ens IQ og dermed ens intelligens.

Helmuth og company: Hvorfor kommer I ikke bare og ser os i øjnene og fortæller os “religiøse”, at vi er dumme?

Hvor var det irriterende at se den præst, der diskuterede med Helmuth Nyborg i TV2 Nyhederne klokken 19. Han havde ingen holdbare argumenter – men det havde Helmuth under ingen omstændigheder heller (og Jes også for den sags skyld).

Dette er en af de sager, hvor man blot må ryste på hovedet – og forsøge at modargumentere de åbenbart meget uintelligente personer bag “undersøgelsen”. Jeg har blot taget IQ-testen hos Mensa. Og der får jeg et resultat på 111, hvilket er “noget over gennemsnit” (læg også lige mærke til klokken ZzZzZzzz lol). Og jeg vil betegne mig som et ret religiøst menneske. Nu er jeg selvfølgelig et stykke kvalitativt empiri – men har disse mennesker bag undersøgelsen egentlig udført andet kritik af deres kvantitative data fra hhv. Zambia og Sverige? Sverige er jo et rigt skandinavisk og vestligt land, der har råd til uddannelse, innovation osv. Det er Zambia jo ikke. Zambia er et tredje verdens land, hvor folk kæmper for overlevelse og imod sult frem for uddannelse. Har de taget højde for dette? Eller har de i deres hunger efter en konklusio; der understøtter deres ateisme, glemt alt om kildekritik og saglighed?

Desuden er vi alle religiøse. Hvis ikke vi er muslimer, så er vi kristne – hvis ikke kristne, så jøder, hinduer, buddhister osv. Hvis ikke det da, så er vi jo ateister – hvilket også er et religiøst standpunkt, hvor man har konkluderet, at Gud ikke eksisterer (wal 3iyado billah), og derfor ikke kalkulerer med Ham i sit liv og overvejelser omkring livet. For som den newyorkanske imam Zaid Shakir sagde ifm. sit besøg i København: “Atheism is a religion (laughing). Nobody takes God as serious as Atheists”.

Det er irriterende at få en sådan “undersøgelse” konkluderet, nu når flere tusinder af kristne, muslimer, jøder, hinduer, buddhister og for den sags skyld ateister lige har fået studenterhuen!!! “Tillykke med din dumhed” ville hilsenen nok hedde, hvis jeg fik den fra Helmuth Nyborg og company.

Ydermere er mange af de genier vi har haft til dags dato “religiøse mennesker”. Det er alt for sent til at jeg skal begynde at remse dem op. Men spørg endelig efter navnene.

Så Helmuth Nyborg og company: Som de siger i Tuborg-reklamerne – “DET EN OMMER!”

21.juli-27.juli har vi oplevet en stor interesse for vores sommerkursus Religion i det 21. århundrede . Kurset er inspireret af Københavns Universitets nyligt afsluttede tværvidenskabelige satsningsområde med samme titel og vil belyse og diskutere religionens rolle og betydning i fremtiden.

Vores vinkel på emnet er i en folkeoplysende sammenhæng, uden indforstået faglig jargon og ud fra oplægsholdernes egne personlige perspektiv. Denne vinkel har fået mange til at holde en uges sommerferie på Grundtvigs Højskole, hvor de møder andre interesserede i religion og dens fremtidige betydning i Europa.

Højskolen har tidligere haft en stor samfundsmæssig position; det ansvar vil Grundtvigs Højskole løfte igen. Ved at lancere en ny strategi ”Højskole 2.0” mener vi, at det er den moderne højskoles ansvar, i en folkeoplysende sammenhæng, at interagerer med offentligheden. Vi løfter samfundsmæssige vigtige spørgsmål og debatter. Vi inviterer førende eksperter og ildsjæle indenfor og sikre nogle kreative og innovative rammer, som giver eleverne og kursisterne unikke muligheder for at udvikle sig, samt bidrage til at højskolen i interaktion med offentligheden kan danne grundlaget for noget nyt og ukendt. Vi vil have fingeren på den politiske og kulturelle puls.

Til efteråret 2008 udbyder vi et fag om ”radikalisering”, hvor vi samarbejder med Muslimernes Fællesråd, Politiets Efterretningstjeneste og Muhammad Hee, tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir. I samarbejde med centrale aktører og eksperter klæder vi vores elever på til at kunne forstå denne komplekse problemstilling og hvilke mekanismer der ligger bag radikaliseringen. Vi tilbyder også et nyt fag ”Medier og samfund”, hvor højskolen tager til Gellerup, Vollsmose og Blågårds Plads for at debattere mediebilledet af etniske minoriteter. Debatterne arrangerer vi i samarbejde med lokale medier og borgerne i boligområderne.

Den 18.-26. oktober rejser eleverne sammen med højskolens USA-ekspert Mads Fuglede til New York og Washington for at følge den amerikanske valgkamp på tæt hold. Eleverne møder danske korrespondenter, amerikanske medier, politikere, og borgere. Efteråret 2008 lægger Grundtvigs Højskole ramme og deltager aktivt i debatten om EU-forbeholdene, og i 2009 vil der være et stort fokus på klima-topmødet. Det er hvad højskole 2.0 kan bidrage med, i interaktion med offentligheden ”se verden med nye øjne”.

Hvorfor skal Pia Kjærsgaard, Søren Krarup eller Kristian Thulesen Dahl altid være dem, som ved bedre i forhold til, hvordan muslimske kvinder har det eller bør være? Med dem har vi fået mellemøstlige tilstande i Danmark. Flere steder i Mellemøsten har man netop også en holdning til, hvordan muslimske kvinder har det eller bør være. Man er endda ikke bange for at lovgive om det, præcis som det nu sker i Danmark.
Ønsker vi virkelig retfærdighed, bør vi inddrage kvinderne selv. Vi bør ikke give Kjærsgaard, Krarup eller Dahl mulighed for at tale på vegne af de muslimske kvinder. Vi bør heller ikke spørge Naser Khader. Vi bør ikke falde for mediernes ivrige opfattelse af, hvordan muslimske kvinder har det.
Vi burde give kvinderne mulighed for selv at komme til orde. Spørg en muslimsk kvinde, hvordan hun har det. Stop hende op på gaden og spørg hende. Lad hende fortælle om sit liv, lad hende svare for sig selv. Hvorfor tøve med at spørge? Og lad os love os selv, at tage hendes ord for gode vare.

Jeg skrev for få dage siden, en tekst, hvor jeg afsluttede med at skrive, at jeg gerne vil bidrage til at gøre samfundet til et bedre sted, men spørgsmålet er, om jeg vil få lov? Jeg tog mig selv i at tænke over, hvad jeg skrev. Få lov? Jamen af hvem, tænke jeg? Af Dansk Folkeparti? Af Søren Espersen, som sammenligner min mor, søster, moster og kusine med prostituerede pga. deres valg af påklædning?
Af Kristian Thulesen Dahl som åbenlyst erklærer DF for at være anti-muslimsk – ergo anti-mig? Det betyder, at tørklædeforbudet blot er det første. Det næste er, at jeg som muslim bliver forfulgt og nægtet adgang til samfundets muligheder.

Det undrer mig, hvorfor ingen af dem kigger mig i øjne, når de bevidst ekskluderer mig fra samfundet? Hvad er det, der gør dig til et bedre menneske end jeg, Hr. Thulesen Dahl?
Fortæl mig, hvem skal jeg ha’ lov af?

Jeg nægter at være et offer for samfundet. Jeg nægter at blive holdt ude og blive betragtet som andenrangsborger. Jeg vil ikke vente på, at I giver mig min frihed, jeg tager den selv! Realiteten er, at når I en sommermorgen aflevere barnet i børnehaven, vil jeg smilende tage imod det. Når I tager til tandlægen, vil jeg behandle jer. Når I er ude og købe ind, vil jeg ekspedere jer. Når I tager bussen, vil jeg køre jer trygt hjem. Når I bryder loven, vil jeg anholde jer. Og som dommer vil jeg dømme jer efter gældende lovgivning.
Jeg er muslim, jeg er dansker, og jeg er en del af det her samfund. Det kræver jeg at være på lige vilkår. Jeg skal og vil bidrage til at gøre dit og mit samfund til et bedre sted for alle – om I vil mig eller ej.