Skrevet af Mazen Jamal Ismail, 22 år, sanger og sangskriver, Børkop
Hvorfor skal Pia Kjærsgaard, Søren Krarup eller Kristian Thulesen Dahl altid være dem, som ved bedre i forhold til, hvordan muslimske kvinder har det eller bør være? Med dem har vi fået mellemøstlige tilstande i Danmark. Flere steder i Mellemøsten har man netop også en holdning til, hvordan muslimske kvinder har det eller bør være. Man er endda ikke bange for at lovgive om det, præcis som det nu sker i Danmark.
Ønsker vi virkelig retfærdighed, bør vi inddrage kvinderne selv. Vi bør ikke give Kjærsgaard, Krarup eller Dahl mulighed for at tale på vegne af de muslimske kvinder. Vi bør heller ikke spørge Naser Khader. Vi bør ikke falde for mediernes ivrige opfattelse af, hvordan muslimske kvinder har det.
Vi burde give kvinderne mulighed for selv at komme til orde. Spørg en muslimsk kvinde, hvordan hun har det. Stop hende op på gaden og spørg hende. Lad hende fortælle om sit liv, lad hende svare for sig selv. Hvorfor tøve med at spørge? Og lad os love os selv, at tage hendes ord for gode vare.
Jeg skrev for få dage siden, en tekst, hvor jeg afsluttede med at skrive, at jeg gerne vil bidrage til at gøre samfundet til et bedre sted, men spørgsmålet er, om jeg vil få lov? Jeg tog mig selv i at tænke over, hvad jeg skrev. Få lov? Jamen af hvem, tænke jeg? Af Dansk Folkeparti? Af Søren Espersen, som sammenligner min mor, søster, moster og kusine med prostituerede pga. deres valg af påklædning?
Af Kristian Thulesen Dahl som åbenlyst erklærer DF for at være anti-muslimsk – ergo anti-mig? Det betyder, at tørklædeforbudet blot er det første. Det næste er, at jeg som muslim bliver forfulgt og nægtet adgang til samfundets muligheder.
Det undrer mig, hvorfor ingen af dem kigger mig i øjne, når de bevidst ekskluderer mig fra samfundet? Hvad er det, der gør dig til et bedre menneske end jeg, Hr. Thulesen Dahl?
Fortæl mig, hvem skal jeg ha’ lov af?
Jeg nægter at være et offer for samfundet. Jeg nægter at blive holdt ude og blive betragtet som andenrangsborger. Jeg vil ikke vente på, at I giver mig min frihed, jeg tager den selv! Realiteten er, at når I en sommermorgen aflevere barnet i børnehaven, vil jeg smilende tage imod det. Når I tager til tandlægen, vil jeg behandle jer. Når I er ude og købe ind, vil jeg ekspedere jer. Når I tager bussen, vil jeg køre jer trygt hjem. Når I bryder loven, vil jeg anholde jer. Og som dommer vil jeg dømme jer efter gældende lovgivning.
Jeg er muslim, jeg er dansker, og jeg er en del af det her samfund. Det kræver jeg at være på lige vilkår. Jeg skal og vil bidrage til at gøre dit og mit samfund til et bedre sted for alle – om I vil mig eller ej.
Hej
Det er rigtig godt sagt. Og jo, hvis man kommer ud af den offerrolle, som du også meget flot har beskrevet, er der en stor chance for at ændre den uheldige tone i Danmark. Og sådan nogen som dig er med til at give den et skub i den rigtige retning.
Tolerance og lige mulighed, Tak.
Keep it on!
Nice blog! Jeg har fulgt med siden den startede – men synes, det er ved at blive lige dødt…
Hej Peter, ja det lader til, at der er ved at gå sommerferie i den. Men det må vi rette op på. Jeg vil spørge skribenterne om de vil lægge nogle indlæg op snarest.
Vi er glade for, at du finder bloggen interessant.
Ja – tidlig sommerferie, eller dobbelt-E’erne “eksamen” og “EM”…
Tilbage til Spanien – Italien: VAMOS Y VIVA ESPANA!!!
Sangskriver udtrykker sig perfekt… helt enig bror.