Religion og politik

Borgere på Nørrebro er vrede over mediernes dækning af unge med anden etnisk baggrund. TV2 og Dagbladet Politiken stiller op til dialogmøde fredag 3. oktober på Blågårds plads.
Der forventes fuldt hus, derfor opfordres interesserede til at komme i god tid for en siddeplads.
 
Blandt etniske minoriteter er der en udbredt mistillid til medierne. De seneste ugers fokus på skyderier i Danmark har fået en gruppe unge fra Grundtvigs Højskole og Foreningen Ansvarlig Presse til at indbyde TV2 og Dagbladet Politiken til et dialogmøde.
 
Lars Bennike, seernes redaktør ved TV2, håber at dialogmøderne vil kunne danne grundlaget for en frugtbar dialog mellem etniske minoriteter og mediebranchen.
 
»Mange unge med anden etnisk baggrund har mistet tilliden til medierne. De kan ikke genkende sig selv i mediebilledet, og som borgere føler de, at medierne er blevet en modstander. Mange unge vælger helt at boykotte de danske medier, og det er et demokratisk problem. Et problem som vi i pressen har et medansvar for, ligesåvel som vi har et medansvar for at løse det«, udtaler Fikré el-Gourfti fra foreningen Ansvarlig Presse.
 
Det er alment accepteret på danske redaktioner, at nydanskere ikke kan bruges som hverdagskilder. Det kom allerede frem i 2005, hvor ugebrevet A4 lavede en undersøgelse, hvor journalister fra Dagbladet Politiken og TV2 udtalte:
 
»Folk ville lede febrilsk efter noget om integration og familiesammenføring – uanset vedkommende med stor kyndighed udtaler sig om velfærdskommissionen. Der er nok nogle, der ville sige, »hvorfor fanden snakker de med hende om det? – jeg tror også, nogle af mine redaktionssekretærer vil sige, at det støjer for meget i forhold til kommunikationen”, udtalte Flemming Christiansen Dagbladet Politiken.
 
»Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring”, udtalte Jesper Nilausen TV2.
 
Fra modborger til medborger
Søren Lerche fra Grundtvigs Højskole, har i flere år arbejdet med at bygge bro mellem medier og etniske minoriteter. Der hersker en udbredt mistillid. Han påpeger, at konflikten mellem mediebranchen og etniske minoriteter er et alvorligt samfundsmæssigt problem. “Når unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke genkender mediebilledet af sig selv og sit boligområde, og når man ikke ønsker at bruge medierne som talerør, så har vi et demokratisk problem. Hvis man konstant føler sig skildret som modborger frem for medborger, så øges polariseringen.”
 
Anoir Hassouni, gademedarbejder på Nørrebro, forklarer hvordan medierne kan være med til at optrappe og nedtrappe konflikter. “Under urolighederne i foråret 2008 så vi, hvordan et af de større dagblade var med til at løse konflikten. En af de unge fik mulighed for at fortælle om sin hverdag på Nørrebro og om, hvordan politiet udøvede grov chikane mod de unge. Chikanen var en af grundene til, at urolighederne startede. Dagen efter artiklen kom på forsiden havde vi en dialog med politi og politikere, og få dage efter var urolighederne stoppet.” Anoir Hassouni håber, at dialogen med TV2´s seernes redaktør Lars Bennike og Dagbladet Politikens indlandsredaktør Jacob Fuglsang kan udvikle sig til et langsigtet samarbejde, så medierne i højre grad skildrer den virkelighed, som de unge på Nørrebro oplever i stedet for kun at skildre Nørrebro som et sted med skyderier, narko, vold og islamisme. Håbet er at finde frem til et fælles ståsted for en fremtidig løsning.
 
Debatten finder sted på Blågårds Plads. Støberiet (Blågårdens Medborgerhus), Blågårds Plads 3, 2200 KBH-N
Tid: 3. oktober kl. 17-19
 
I debatpanelet:
- Lars Bennike, seernes redaktør TV2, tidligere redaktionschef på TV2 nyhederne
- Jacob Fuglsang, Dagbladet Politiken Indlandsredaktør
- Aydin Soei, Journalist og næstformand i Foreningen Ansvarlig Presse
- Anoir Hassouni, Gadeplansmedarbejder på Nørrebro
- Rikke Andreasen, Lektor i medie- og kommunikationsvidenskab, Malmø Universitet
 
Ordstyrer: Søren Lerche Grundtvigs Højskole gårds Plads

 LLæs mere på¨: www.komvidere.blogspot.com 

Formiddagen på kongressens anden dag har stået i følelsernes tegn. Den kræftsyge Svend Auken har holdt sin tale. Og han sagde ikke farvel til det socialdemokrati, han har været en del af i 50 år. Han fortalte i stedet, hvor meget han holder af den forsamling, der har været en stor del af hans liv.

“Jeg valgte at gå om bord for 50 år siden og har aldrig fortrudt det, og jeg ser frem til mange gode år sammen med jer i vores gamle, men alligevel unge parti. Socialdemokratiet,” sagde han.

Generationsskiftet i S har været et løbende tema på kongressen. Det er blevet flettet ind i både taler og kommentarer.  Helle Thorning-Schmidt har med en ideologisk drejning taget et opgør mod den gamle firebande bestående af de tidligere partiformænd Svend Auken, Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft og Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard.  

Poul Nyrup Rasmussen lagde i sin afskedstale vægt på, at Socialdemokratiet er alt det, som man ikke kan veje eller måle. Alt det immaterielle i hverdagen. Og var dermed til at tegne den linje, der har præget kongressen. At Socialdemokratiet skal være det parti i Danmark, der skaber et godt sundhedsvæsen.  Og som vil have fællesskabet tilbage.

Nathalie Ostrynski

69-årige Ove Hansen er prototypen på den rutinerede socialdemokrat. Han blev ført ind i partiets ideologier af sine forældre. Som 14-årig blev han medlem af ungdoms-organisationen, og som voksen har han siddet i byråd på Falster. 

I dag er han så rutineret, at selv den pakke Rittersport han er i færd med at åbne, har en rød indpakning.  Der er pause på kongressen, og refleksionerne over Helle Thornings tale blander sig med den svage kaffeduft i salen.

“Jeg var meget enig med hende i visionerne. Vi skal være et parti, der står for velfærd og miljø. Hun kom ikke voldsomt meget ind på uddannelsespolitikken, men hun nævnte den da,” siger han.

Ove Hansen er overbevist om, at socialdemokraterne kan vinde næste valg. Ikke kun på grund af partiets politik.  Det er ligeså meget det nye støtteparti SF, der får ham til at se på én med insisterende øjne, når han taler om den kommende sejr.

“Vi har en troværdig samarbejdspartner i SF, og Villy er god til medierne. De har ligget langt fra os på den økonomiske politik, men nu har de rykket sig. Jeg håber på, at vi i dag får formuleret et klart budskab til vælgerne, så de ved, hvad vi står for,” siger han.

Socialdemokratiet har altid været en kamporganisation, og vil altid være det, forklarer Ove Hansen, når han skal svare på, om det er let at være socialdemokrat i dag.

“Den socialdemokratiske sjæl handler om velfærd. Foghs politik er gammeldags. Den handler kun om privatiseringer, og det kan man ikke basere en ideologi på. Privatiseringer kan bruge som et redskab.

Opgangstiderne er ved at være ovre, og nu kommer der en tid, hvor man har brug for fællesskab. Folk har tidligere haft det godt, men nu ser vi, at Foghs politik ikke længere duer. Nu er der plads til nye reformer,” siger Ove Hansen, og brækker det første stykke af Rittersporten i den røde indpakning.

Nathalie Ostrynski

Scenebelysningen kan næsten ikke blive mere rød. Bagtæppet er rødt.  Helles trøje er rød. Hun er i fuld gang med sin tale, der åbner kongressen. Regeringen er kørt fast, siger hun.

“Danmark har haft syv år med Anders Fogh. Vi har ikke råd til syv år med Lars Løkke.” Det er ham, hun angriber. Regeringens nye generation. Det er ham, der har fremlagt regeringens finanslovsforslag, som giver skattelettelser til næste år. Det er ham, der skal forsøge at få finansloven i hus, alt i mens Dansk Folkeparti kører sit eget løb, og kræver udlændingepolitikken afklaret, allerede inden forhandlingerne går i gang.

Helle Thorning-Schmidt har åbenlyst kastet sig over et af regeringens svageste led (måske bortset fra Birthe Rønn Hornbech) med sine angreb på Lars Løkke Rasmussen. Hans bilagssag er stadig ikke glemt, og det udnytter Socialdemokraternes leder i sin tale.

Henrik Hoffmann-Hansen

Denne weekend holder Socialdemokraterne deres årlige kongres i Aalborg kongrescenter. Hvor andre partier holder deres landsmøder forskellige steder i landet, er det fast tradition, at socialdemokraterne valfarter til deres højborg i Nordjylland.

Kongressen er en fest, men de foregående år har det været så som så med feststemningen. Det bliver måske bedre i år, hvor meningsmålingerne for gørste gang i lang tid giver lidt medvind, og hvor partiledelsen har præsenteret et nyt ideologisk program, som klart peger til venstre. Mere trivsel i familien, slut med udliciteringer og flere penge til sygehusene, lyder parolerne.

Det Socialdemokratiet classic – eller rettere genåbningen af Den Røde Skole.

Henrik Hoffmann-Hansen

Politisk redaktør, Kristeligt Dagblad

Radikalisering – Hvordan og Hvornår kan man gribe ind?

15.9-17.9 www.grundtvigs.dk Grundtvigs Højskole i Hillerød

Af Søren Lerche, Projektleder Grundtvigs Højskole

Det er den moderne højskoles ansvar, i en folkeoplysende sammenhæng, at løfte samfundsmæssige vigtige spørgsmål og debatter.
I det sekulariserede Europa har man kunnet tro, at religionens rolle endegyldigt var udspillet. Men meget tyder på, at religion på globalt plan vil spille en betydelig rolle i det 21. århundrede. På Grundtvigs Højskole ser vi også blandt vores unge elever en stor interesse for faget religion, Islam og Europa. Ligesom vi i maj tiltrak fulde huse, da vi arrangerede en debat om ”religion i det offentlige rum”.

21.juli-27.juli har vi oplevet en stor interesse for vores sommerkursus Religion i det 21. århundrede . Kurset er inspireret af Københavns Universitets nyligt afsluttede tværvidenskabelige satsningsområde med samme titel og vil belyse og diskutere religionens rolle og betydning i fremtiden.

Vores vinkel på emnet er i en folkeoplysende sammenhæng, uden indforstået faglig jargon og ud fra oplægsholdernes egne personlige perspektiv. Denne vinkel har fået mange til at holde en uges sommerferie på Grundtvigs Højskole, hvor de møder andre interesserede i religion og dens fremtidige betydning i Europa.

Højskolen har tidligere haft en stor samfundsmæssig position; det ansvar vil Grundtvigs Højskole løfte igen. Ved at lancere en ny strategi ”Højskole 2.0” mener vi, at det er den moderne højskoles ansvar, i en folkeoplysende sammenhæng, at interagerer med offentligheden. Vi løfter samfundsmæssige vigtige spørgsmål og debatter. Vi inviterer førende eksperter og ildsjæle indenfor og sikre nogle kreative og innovative rammer, som giver eleverne og kursisterne unikke muligheder for at udvikle sig, samt bidrage til at højskolen i interaktion med offentligheden kan danne grundlaget for noget nyt og ukendt. Vi vil have fingeren på den politiske og kulturelle puls.

Til efteråret 2008 udbyder vi et fag om ”radikalisering”, hvor vi samarbejder med Muslimernes Fællesråd, Politiets Efterretningstjeneste og Muhammad Hee, tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir. I samarbejde med centrale aktører og eksperter klæder vi vores elever på til at kunne forstå denne komplekse problemstilling og hvilke mekanismer der ligger bag radikaliseringen. Vi tilbyder også et nyt fag ”Medier og samfund”, hvor højskolen tager til Gellerup, Vollsmose og Blågårds Plads for at debattere mediebilledet af etniske minoriteter. Debatterne arrangerer vi i samarbejde med lokale medier og borgerne i boligområderne.

Den 18.-26. oktober rejser eleverne sammen med højskolens USA-ekspert Mads Fuglede til New York og Washington for at følge den amerikanske valgkamp på tæt hold. Eleverne møder danske korrespondenter, amerikanske medier, politikere, og borgere. Efteråret 2008 lægger Grundtvigs Højskole ramme og deltager aktivt i debatten om EU-forbeholdene, og i 2009 vil der være et stort fokus på klima-topmødet. Det er hvad højskole 2.0 kan bidrage med, i interaktion med offentligheden ”se verden med nye øjne”.

Skrevet af Mazen Jamal Ismail, 22 år, sanger og sangskriver, Børkop

Hvorfor skal Pia Kjærsgaard, Søren Krarup eller Kristian Thulesen Dahl altid være dem, som ved bedre i forhold til, hvordan muslimske kvinder har det eller bør være? Med dem har vi fået mellemøstlige tilstande i Danmark. Flere steder i Mellemøsten har man netop også en holdning til, hvordan muslimske kvinder har det eller bør være. Man er endda ikke bange for at lovgive om det, præcis som det nu sker i Danmark.
Ønsker vi virkelig retfærdighed, bør vi inddrage kvinderne selv. Vi bør ikke give Kjærsgaard, Krarup eller Dahl mulighed for at tale på vegne af de muslimske kvinder. Vi bør heller ikke spørge Naser Khader. Vi bør ikke falde for mediernes ivrige opfattelse af, hvordan muslimske kvinder har det.
Vi burde give kvinderne mulighed for selv at komme til orde. Spørg en muslimsk kvinde, hvordan hun har det. Stop hende op på gaden og spørg hende. Lad hende fortælle om sit liv, lad hende svare for sig selv. Hvorfor tøve med at spørge? Og lad os love os selv, at tage hendes ord for gode vare.

Jeg skrev for få dage siden, en tekst, hvor jeg afsluttede med at skrive, at jeg gerne vil bidrage til at gøre samfundet til et bedre sted, men spørgsmålet er, om jeg vil få lov? Jeg tog mig selv i at tænke over, hvad jeg skrev. Få lov? Jamen af hvem, tænke jeg? Af Dansk Folkeparti? Af Søren Espersen, som sammenligner min mor, søster, moster og kusine med prostituerede pga. deres valg af påklædning?
Af Kristian Thulesen Dahl som åbenlyst erklærer DF for at være anti-muslimsk – ergo anti-mig? Det betyder, at tørklædeforbudet blot er det første. Det næste er, at jeg som muslim bliver forfulgt og nægtet adgang til samfundets muligheder.

Det undrer mig, hvorfor ingen af dem kigger mig i øjne, når de bevidst ekskluderer mig fra samfundet? Hvad er det, der gør dig til et bedre menneske end jeg, Hr. Thulesen Dahl?
Fortæl mig, hvem skal jeg ha’ lov af?

Jeg nægter at være et offer for samfundet. Jeg nægter at blive holdt ude og blive betragtet som andenrangsborger. Jeg vil ikke vente på, at I giver mig min frihed, jeg tager den selv! Realiteten er, at når I en sommermorgen aflevere barnet i børnehaven, vil jeg smilende tage imod det. Når I tager til tandlægen, vil jeg behandle jer. Når I er ude og købe ind, vil jeg ekspedere jer. Når I tager bussen, vil jeg køre jer trygt hjem. Når I bryder loven, vil jeg anholde jer. Og som dommer vil jeg dømme jer efter gældende lovgivning.
Jeg er muslim, jeg er dansker, og jeg er en del af det her samfund. Det kræver jeg at være på lige vilkår. Jeg skal og vil bidrage til at gøre dit og mit samfund til et bedre sted for alle – om I vil mig eller ej.